You are currently viewing Minimere risikoen for flåter hos både dig selv og din hund

Minimere risikoen for flåter hos både dig selv og din hund

Har du problemer med flåter på din hund? Så er du ikke alene!

Rigtig mange efterlyser et produkt, som vi kan bruge i kampen mod flåterne, gerne et ugiftigt at slagsen, og gerne med garanteret effekt.

Der findes forskellige løsninger på markedet. Nogle får meget kritik, andre bliver der talt mere positivt om. Jeg har ikke selv testet dem alle, så jeg skal hverken kunne sige godt eller skidt om produkterne.

Men én ting, som jeg tror er vigtigt, at vi har i tankerne er: der findes ikke noget mirakel mod flåter.

Uanset hvilket produkt vi vælger at bruge, så er der ingen garanti for, at vores kæledyr helt undgår flåterne. Tag derfor nogle gode forbehold før og efter gåturen – både for din egen og for din hunds skyld.

HVAD ER PROBLEMET EGENTLIG MED FLÅTER?

Flåterne er meget udbredte på vores breddegrader, og de lever af blod fra fugle og pattedyr. En flåt har brug for 2-3 måltider mad i sin levetid. Det første måltid tager de ofte fra mus eller fugle, men andet og eventuelt tredje måltid skal være større, og derfor sætter flåterne sig også på større dyr – f.eks. på vores hunde.

At flåten suger blod er i sig selv ikke farligt for hverken vores hunde eller vi mennesker, men flåterne er ofte bærere af forskellige bakterier, som de overfører, når de suger blod. Og de kan være farlige. Den mest kendte bakterie er Borrelia, som i værste fald kan give lammelser og muskelsmerter hos både dyr og mennesker. Men flåterne er også bærere af andre bakterier, som kan være farlige.

TAG DINE FORBEHOLD

Risikoen for angreb af flåter er stort set overalt. Men værst er det i områder med skov og højt græs.

Tag altid dine forholdsregler, når du og din hund er udendørs.

For dit eget vedkommende kan du hoppe i gummistøvlerne på gåturen, eller i hver fald undgå bare ben og bare tæer. Det vanskeliggør flåtens vej til at suge blod på dig. Gummistøvler er ikke løsningen til vores hunde, og de er i det hele taget svære at beskytte i forhold til os selv. Gør det derfor til at vane at kigge din hund efter, når I kommer hjem fra gåturen. Så kan du måske fjerne flåterne, inden de suger sig fast.