Jeg går stille og roligt hen af fortovet med mine to hunde. Nyt kvarter, nye dufte. Hundene nyder det. Men pludselig snurrer min lille cavalier et par gange rundt om sig selv og så sætter hun sig ellers godt til rette til du ved nok! For når man skal, så skal man. Høm høm poserne ligger derhjemme. Panikken breder sig. Hvad pokker skal jeg stille op med lorten, som hun pænt afleverer i en husejers nydelige hæk?
Jeg kigger op og ned ad gaden. Ingen mennesker. Pinlig berørt og med blikket slået helt ned lægger jeg an til at gå videre. Forhåbentlig opdager ingen, at det er min hund. Og forhåbentlig er husejeren, hvis hæk min hund netop har gødet lige rigeligt, selv hundeejer og MEGET overbærende. Men men men – det er husejeren desværre ikke! Et køkkenvindue åbnes, og en mand råber til mig: ”Vil du låne en pose, så du kan samle op efter din hund?”
Jeg kigger op og ned ad gaden. Ingen mennesker. Pinlig berørt og med blikket slået helt ned lægger jeg an til at gå videre. Forhåbentlig opdager ingen, at det er min hund. Og forhåbentlig er husejeren, hvis hæk min hund netop har gødet lige rigeligt, selv hundeejer og MEGET overbærende. Men men men – det er husejeren desværre ikke! Et køkkenvindue åbnes, og en mand råber til mig: ”Vil du låne en pose, så du kan samle op efter din hund?”
GAMLE VANER
Jeg har været hundeejer i nogle år efterhånden. Vi har snart gået rigtig mange kilometer sammen mig og hundene. Vi går gerne på grønne områder og langs cykelstier. Normalt har jeg høm høm poser med mig, men som regel kommer de ikke i brug, fordi hundene sætter sig i grønne områder, hvor kun mine og andre hunde går rundt. Men så er det, at vi flytter til et nyt kvarter. Med fortove i alle retninger. Og en lille kort gåtur til skønne grønne områder.
Og her er det, at jeg på min aller første gåtur glemmer høm høm poserne….
Jeg glemmer simpelthen, at jeg er i nye omgivelser. Og nye omgivelser kræver altså også nye vane
Og her er det, at jeg på min aller første gåtur glemmer høm høm poserne….
Jeg glemmer simpelthen, at jeg er i nye omgivelser. Og nye omgivelser kræver altså også nye vane
NYE VANER
Den nye vane er ALTID at have høm høm poser med, når jeg går med hundene. Reglen er ufravigelig, og alle i familien er informeret.
Helt ærligt, så bliver jeg selv sur, hvis der ligger en fremmed hundelort i min forhave. Det er enhver hundeejers pligt at samle hundens efterladenskaber op – i princippet uanset, hvor hunden synes lorten skal ligge. Når det så er sagt, så samler jeg heller ikke alle deres efterladenskaber op.
Jeg efterlader hundelorten:
- hvis den ligger et sted, hvor andre ikke kan komme til at træde i den
- hvis den ligger et sted, hvor den ikke er synlig eller til gene for andre forbipasserende
HVAD SKER DER SÅ PÅ GADEN DEN DAG?
Ja, jeg bliver jo konfronteret af manden i vinduet. Jeg må takke ja til at få en pose af ham, og jeg må undskylde, som jeg næsten aldrig har undskyldt før.
Og så må jeg samle min lille hunds lort op i en ganske almindelig transparent frysepose! Det er virkelig en pinlig situation. Og det kommer forhåbentlig aldrig til at ske igen.
Men jeg har lært lektien. ALTID HØM HØM POSER I LOMMEN!
Og så må jeg samle min lille hunds lort op i en ganske almindelig transparent frysepose! Det er virkelig en pinlig situation. Og det kommer forhåbentlig aldrig til at ske igen.
Men jeg har lært lektien. ALTID HØM HØM POSER I LOMMEN!
TIPS!
Der findes et kæmpe udvalg af høm høm poser. Jeg kan anbefale at finde noget i rette størrelse og god kvalitet. Det kan godt være, at de så koster en smule mere – men jeg tror du er ligeglad med en lille besparelse den dag posen går i stykker i det øjeblik, du er ved at samle en stor hundelort op! Det er jeg i hvert fald! Du kan også få høm høm poser i mange farver. Nogle mere gennemsigtige end andre. Jeg synes det ser festligt ud med farver og mønstre. Men når jeg først skal til at samle op, så foretrækker jeg helt klart en sort pose, så ingen behøves at kunne se min hunds afføring, når jeg går rundt med den i hånden:)
