Rigtig mange hunde har idag en større eller mindre garderobe med vinterfrakker, regnfrakker og striktrøjer.
Det er der flere gode grunde til. Den oplagte er naturligvis at nogle hunde ganske enkelt fryser i koldt vejr. Det kan også være for at skåne pelsen for fugt og skidt, eller for at skåne hjemmet lidt, så hunden ikke er så våd og beskidt, når den kommer hjem fra en gåtur.
Efter min mening er alle 3 gyldige grunde til give hunden tøj på.
Hvad er din hensigt?
Før du køber frakker, jakker, strik og så videre til din hund, så gør op med dig selv, hvad formålet er:
- Min hund fryser på gåturen – vælg noget varmt, vindtæt og vandtæt
- Min hund fryser, når den f.eks. ligger i bilen – vælg noget varmt og komfortabelt
- Min hun kan sagtens holde varmen, men jeg vil gerne holde pelsen tør – vælg noget vandtæt, som ikke er for varmt
Du har sikkert selv mange flere scenarier, og der kan nemt være flere til samme hund.
Min pointe er blot, at du bør have behovet i tankerne, når du køber ind.
Sørg for det passer
Det er vigtigt, at du finder noget beklædning, som sidder rigtig godt på din hund.
Jo bedre pasform og komfort, jo bedre vil din hund synes om at have det på.
Tænk bare på dig selv. Har du det ikke også bedst, når dit tøj sidder som det skal? Ikke for stramt, ikke for løst!
Om det er et regndækken, en vinterfrakke eller en striktrøje, så sørg altid for, at det sidder godt til på hunden. Det skal selvfølgelig ikke være stramt. Hunden skal jo kunne bevæge sig frit, men det må heller ikke være for løst. En dragt, der glider fra side til side, vil aldrig være rar for hunden at have på. Heller ikke en dragt, hvor hunden kan trække poterne op i dragten.
På gåtur i snevejr
Jeg har ikke selv hund mere, så jeg ‘låner’ af og til min nabos lille hund til at god lang gåtur. Sidst vi var afsted var det snevejr, så hunden havde fået en – umiddelbart – rigtig fin vinterfrakke på.
Den så ud til at sidde fornuftigt, men jeg blev klogere på turen.
Althea, som hunden hedder, var ikke begejstret for, at vi skulle ud og gå. Det plejer hun ellers gerne at ville. Jeg tillage det i første omgang sneen og kulden.
Da vi kom ud på de små stier fik hun snoren af, så hun kunne løbe frit, men hendes humør var ikke højt. Og til sidst gik hun ganske enkelt i stå et stykke bag mig. Jeg kaldte og kaldte, men hun rykkede sig ikke en centimenter. Jeg kunne kun lige se toppen af hendes hoved, men ingen tegn på bevægelse.
Efter lidt tid måtte jeg gå tilbage til hunden, og der stod hun med begge forpoter trukket ind i frakken. Så hunden var lovligt undskyldt, hun kunne ikke flytte sig uden at falde.
Stakkels lille hund. Jeg prøvede at rette på vinterfrakken, men kort efter var den gal igen.
Så tog vi frakken af, og jeg skal love for at både humør og tempo steg!
Her gik det op for mig, hvor stor betydning den rette beklædning har for hunden.
