Har du nogensinde overvejet, om en hundesnack kan få dig til at spare penge hos dyrlægen? Det var rent faktisk tilfældet med Alfie. Læs den gode historie her, som vi har modtaget fra hundemor Lisbeth.
Kaninører, fårepandelapper, svinetarme og fiskeskæl. Det lyder ikke umiddelbart som det mest indbydende, man kan spise. Men spørger man vores Alfie, er det alt sammen delikatesser i verdensklasse!
Vores Bichon Havanaise, Alfie, er meget tæt på at være et år gammel nu. Vi fik hende som lille hvalp på 8 uger. Verdens mest nuttede lille hund, ifølge os, men sørme også et energibundt af rang. Som lille hvalp var Alfie ofte svær at få i ro. Især ved aftenstide. Hun gravede løs i sofaen og snappede efter alt, hun kom i nærheden af. Ikke aggressivt. Men vi fornemmede hurtigt, at hendes tænder kløede og gav hende besvær med at slappe af. Vi vidste ikke helt, hvordan vi kunne hjælpe hende.
STIMULERING MED NATURLIGE SNACKS
Vi meldte hende til et forløb ved dyrlægen – ”hvalpesocialiseringskursus”, hed det. Vi blev klogere på, hvordan vi bedre kunne stimulere Alfie med leg og med godbidder. Hos dyrlægen var der et bredt udvalg af produkter fra Q-Pet, og det første Alfie smagte på, var en fårepandelap!
Jeg husker, at jeg lige skulle vænne mig til det helt naturlige i, at Alfie suttede på sådan én med stort velbehag. Jeg tænkte umiddelbart, den var knap så appetitlig at have liggende på stuegulvet. Men da jeg opdagede, hvordan Alfie faldt til ro, måtte jeg have et lille udvalg med hjem af de forskellige produkter. Siden da har vi altid haft disse tyggeben på lager. Det viste sig, det ikke blot var ro på Alfie, vi opnåede med dem.
TANDPROBLEMER
Da Alfie blev et halvt år var hun til dyrlægen til et sundhedstjek. Dyrlægen undersøgte Alfies tænder og opdagede, at hun i overmunden havde det, man kalder en dobbelttand. En ny hjørnetand var vokset ud, uden at den gamle var mistet. Den gamle sad faktisk så godt i spænd ved siden af den nye, at dyrlægen vurderede, der måtte en operation til. Det ville sige, at Alfie også skulle i narkose, hvilket vi ikke var ret pjattede med. Dertil ville komme en hidsig dyrlægeregning. Der var ikke meget at gøre. Dobbelttanden ville på sigt bevirke, at Alfie ville få problemer med sit bid. Jeg bestilte tid til operation.
Alfie skulle opereres en fredag morgen kl. 8.00 i januar måned. Hun havde i denne tid kastet sin kærlighed på Q-pets okse energistænger. Hvad ”energistænger” dækker over, vil jeg lade være op til den enkelte at google! Lækkert er det ikke – men DET synes Alfie og enhver anden hund, vi har præsenteret dem for. Stængerne har aktiveret Alfie i timevis og har været med til at holde Alfies tænder rene og stærke.
ENERGISTANG FRA TIKKI
Dyrlægen bad os sørge for, at Alfie kom fastende til operationen dagen derpå, men inden foder og godbidder blev fjernet fra hende, gav hun den gas med endnu en energistang. Da vi nærmede os fastetid, ville jeg vise mine børn, hvorfor Alfie egentlig skulle opereres. Jeg åbnede Alfies gab for at demonstrere, hvordan dobbeltanden sad i overmunden i venstre side. Men hvor den gamle tand plejede at sidde, sad nu et lille rødt mærke. Den gamle tand var netop faldet ud.
Reddet på målstregen aftenen inden operationsdagen! Energistangen havde løst problemet. Næste morgen kunne jeg skynde mig at ringe til dyrlægen og melde, vi heldigvis alligevel ikke kom. Ingen narkose, ingen operation og ingen hidsig dyrlægeregning.
Vi havde en festlig weekend med biograf og restaurantbesøg for hele familien. Man kan vel sige, det var på Alfies regning!