PRIVAT HUNDEPASNING?
Jeg er i hvert fald en af de hundeejere, der går med det stor smil på, når jeg f.eks. går tur langs Kolding Å med min bade-glade labrador. Eller når min lille Cavalier går og leder efter godbidder på græsset, og kommer til at træde på sine egne ører.
Men der er jo nogle få gange hvert år, hvor jeg har brug for hundepasning. Og det er ikke nemt. For hvem er overhovedet gode nok til at tage sig af MINE hunde?
HUNDEPENSION?
Mine hunde har aldrig været i hundepension. Det er ikke noget princip. Faktisk havde det (set i bakspejlet) været smart, om de havde været vant til det fra hvalpe. Min lille cavalier tror jeg faktisk sagtens, at jeg kunne sende i pension. Hun er god til at ignorere omgivelserne og bare sove. Hun kommer aldrig i karambolage med andre hunde, for hun har intet temperament. Hun tilpasser sig lynhurtigt, hvor hun end er.
Men min labrador er en anden sag. Hun er ikke nogen helt almindelig labrador! Hun hader forandring. Hun bryder sig ikke om ret mange andre hunde. Hun har svært ved at finde ro, hvis der sker for meget omkring hende. Hun bryder sig ikke om ukendte lyde. Ja, jeg kunne blive ved. Min hund er nervøs, og hun trives bedst i vante omgivelser og med faste rutiner. Derfor tror jeg, at det ville være hårdt for hende at komme i pension, når hun nu ikke er vant til det. Ergo – mine hunde kan ikke blive passet i en hundepension, så jeg er nødt til at finde alternativer.
PRIVAT HUNDEPASNING?
Ja, jeg står ved det. Det er jo mere mig, der har et problem med pasningen, end det måske i virkeligheden er hundene.
Men jeg slapper kun af, hvis jeg er sikker på, at mine hunde har det godt. Jeg skal være sikker på, at de får nogle gode lufteture og masser af opmærksomhed.
MED GOD SAMVITTIGHED
Hvis det er en hundepasser, der ikke selv har eller har haft hund, så tror jeg ikke, at de altid kender opgavens omfang.
Og det må være min fornemste opgave at vurdere, om hundepasseren rummer opgaven. Det giver jo både tryghed og ro, når jeg pakker kufferten og forlader mine hunde!
