You are currently viewing Hjælp din hund til et godt besøg hos dyrlægen

Hjælp din hund til et godt besøg hos dyrlægen

Gæsteblogger Cha Staun har skrevet nedenstående indlæg om, hvordan man kan lære sin hund at blive mere tryg ved at komme hos dyrlægen. Cha har arbejde med salg af dyreartikler i rigtig mange år. Derudover er hun hundeejer til 3 labrador, som flittig trænes – blandt andet til jagt. Med en uddannelse som hundeadfærdsspecialist, en igangværende uddannelse til hundemassør og job på et dyrehospital, så har Cha en utrolig bred erfaring med og stor viden om hunde. Hvis du vil mere om Cha og hendes dejlige hunde, så klik her>>
Som uddannet hundeadfærdsspecialist og ansat på et dyrehospital, skærer det mig ofte i hjertet, at se hvor bange hundene er, når de kommer på klinikken. Jeg ved vores dyrlæger gør, hvad de kan for at give hundene en god oplevelse, men er uheldet ude, og hunden er blevet syg, så kræver det, at de muligvis skal udsættes for undersøgelser eller behandlinger, der ikke er så rare for dem. Og ind i mellem er nød til, at ”lave overgreb på hunden”

KOM GODT I GANG

Man kan selvfølgelig ikke forberede sig på alt, men man kan sagtens øve ting med hunden, der gør, at det ikke er så traumatisk for dem.
  • Lær hunden at være tryg ved at køre i bil og komme med ud forskellige steder, så stressen ikke starter allerede her. Tag evt. forbi din dyrlæge i ny og næ, blot for at runde venteværelset, få en kiks af personalet, en tur på vægten eller lignende.
  • Lær hunden at det er ok, at pille rode og rage på poter, i ører, i rumpen, i munden osv. Star i det små, og undgå konflikter. Måden jeg selv ”leger dyrlæge” på, er at jeg sætter mig på en blød pude med hunden mellem mine ben. Med godbidder og tålmodighed, lærer jeg den, at ligge på ryggen mellem mine lår. På den måde, kan jeg støtte den, og samtidigt have begge hænder fri, til at kigge i mund, ører, poter osv.
  • Lær hunden at være rolig, når du rører ved den. Pas træningen ind efter hundens mønster. Hvis det er den tid på dagen, hvor hunden plejer at være aktiv, og der er for meget aktivitet i huset, er det svært, at overbevise den om, at være rolig. Brug i stedet tiden f.eks. om aftenen når hunden har fået aftensmad, ungerne er lagt i seng, og resten af familien er smuttet ind foran tv’et.
  • Lær din hund, at være tryg ved, at sidde i et bur. Er uheldet ude, og hunden skal indlægges på et dyrehospital, kommer de til, at tilbringe en del tid i sådan et.

NEGLENE

Hvis du ikke selv har mod på at klippe negle på din hund, kan du tage en grov neglefil, og file dem, og på en måde lære hunden, at det er ok, at ”gøre noget” med poterne. Hunde er meget sensitive på poterne (ofte specielt forpoter) så gå langsomt frem.

ØRERNE

Hvis du vil rense ører på din hund, så dryp nogle få dråber ørerens ned i øret. Tag en tot vat om fingeren, og rens det ydre øre. Man kan også fint bruge en vatpind til kringelkrogene. Øregangen på en hund har en vinkel på 90°, så man kan ikke beskadige trommehinden. Dog kan man meget let, komme til, at skubbe skidt ned i øret, så det bliver en fast klump, der skal fjernes hos dyrlægen – ofte i bedøvelse.

TÆNDERNE

Hold øje med din hunds tænder. De fleste hunde har skiftet til deres blivende tænder, når de er omkring 7 måneder. Disse skulle helst holde resten af hundens liv. Mange hunde har tandproblemer. Det kan være, der sidder noget fast mellem tænderne, en knækket tand, karies osv. Den hyppigste er tandsten. I tandstenen er der ofte en masse bakterier, der inficerer tandkødet og derved opstår paradentose. Hvis der ikke gøres noget ved paradentose, nedbryder det, i værste fald, knoglerne i kæben. Der findes mange måder, at forebygge tandsten på – forhør dig hos din dyrlæge.

HYG OG HOLD ØJE!

Når du alligevel sidder og kæler med din hund, så snig en lille undersøgelse ind. Er der noget, der ikke ser ud som det plejer, lugter som det plejer eller mærker som det plejer? Hold øje med det, og spørg din dyrlæge til råds, hvis det ikke forsvinder af sig selv i løbet af et par dage. Rigtig god fornøjelse med træningen af hundene, og med håb om at se endnu flere forberedte hunde på klinikkerne rundt omkring.Venligst Cha