Har du prøvet at have din hund i fuld narkose hos dyrlægen? Det har jeg! Flere gange!
Og det gør ondt i hjertet. Hver gang…
Første gang var en akut situation. Min labrador havde skåret sig alvorligt i poten, og det skulle sys sammen.
Nu er min labrador mildest talt ikke særlig begejstret for at komme til dyrlæge. Men efter nogle besøg bare med vaccination, vejning og sundhedstjek, så gik det faktisk meget godt den dag.
Poten blev tjekket, beslutningen taget om at hunden skulle i fuld narkose og sys sammen. Og så bad dyrlægen mig vende mig om og gå uden at kigge tilbage – altså inden hunden blev lagt i narkose. Jeg skulle ikke sige noget til hunden, for min nervøsitet og ynk gavnede ikke. Det gav (og giver stadig) god mening. Men av…. jeg fortrød alligevel, at jeg bare gik.
Altså… poten blev fint syet sammen, og min hund var ved godt mod, da jeg hentede hende igen. Men min søde labrador, fik ’tilbagefald’ i forhold til glæden (eller mangel på samme!) ved at komme til dyrlæge. Og det burde jeg have forudset.
Da jeg gik fra hende, var hun jo vågen. Hun er formodentlig blevet sat i et bur, inden de har haft tid til at lægge hende i narkose og derefter sy poten. I den tid – kort eller lang – har hun selvfølgelig være utryg og måske bange. Det er helt fair og lige efter bogen, hvad dyrlægen gør, men jeg kan slå mig selv oven i hovedet for ikke at blive hos hende. Så havde hun da i det mindste lidt tryghed omkring sig, indtil hun var i fuld narkose.
Nå, men sket er sket. Det er et par år siden, og vi kan nu igen komme hos dyrlægen uden alt for store problemer – dog stadig uden begejstring. Og jeg har lært lektien – det kommer ikke til at ske igen.
Anden gang, planlagt - og lige så uforberedt!
Så da vores lille cavalier skulle have fjernet et par løse tænder, så blev jeg selvfølgelig hos hende. Den meget søde dyrlæge gav hende sprøjten, og så sad hunden i mit skød. Trygt og godt – mere og mere slap.
Jeg havde vist ikke lige tænkt forløbet til ende, for jeg sad faktisk med fornemmelsen af, at min hund lige så stille døde i mine arme. Av, hvor det stak i hjertet. Jeg fik lige snust til følelsen af at miste min hund. Men heldigvis så er min hund én der virkelig kan snorke. Det være sig nogle gang så højt, at vi må vække hende for kunne høre fjernsynet.
Så da tårerne så småt pressede sig på, og jeg overvejede at kalde på dyrlægen for at få hunden tjekket, så trak min lille fine prinsesse-hund en ordentlig torsk i land. Og så blev de nært forstående tårer lyn hurtigt forvandlet til et stort grin. Så hvis du ikke har prøvet at have din hund i narkose før, så forbered dig mentalt, så du ikke får et chok som jeg.
Jeg kan kun anbefale at blive hos din hund, når den lægges i narkose. Ikke for at ynke eller skabe nervøsitet. Men for at give din hund (og måske dig selv!) tryghed i en uvant situation.
