Hundebloggen

Til hverdagen med din hund

Når du tager hunden med på stranden

6072 755 3

En tur på stranden eller i den danske natur er en sand sanseoplevelse for din hund, men hvordan er det nu lige reglerne er?
Som udgangspunkt skal din hund altid være i snor.

Det er muligt på flere strande at slippe sin hund løs, fra oktober til marts. Det er dog stadig vigtigt at du har kontrol over din hund, og at du kan kalde den til dig. En løs hund kan stresse andre vilde dyr, og måske genere andre strandgæster. 

Du skal derimod have din hund i snor på de danske strande fra april til og med september.

Husk dog altid at læse skiltningen på den specifikke strand, da man på nogle strande skal have sin hund i snor, året rundt.

En god idé er altid at holde sig opdateret på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hunde og saltvand

Når du lader din hund bade på stranden, kan den risikere at sluge ret meget saltvand. Vær opmærksom på din hund efterfølgende, da der ved store mængder saltvand er risiko for saltforgiftning. Læs mere om forgiftning hos hunde her.  


Det er altid vigtigt at være på dupperne med de samme ting, som vi er hos os selv på strandturen.

  • Undgå hedeslag og husk væske. Mulighed for skygge
  • Har vi områder uden tøj og pels, er det måske nødvendigt med solcreme
  • Vær opmærksom på brandvarme biler og asfalt
  • For at undgå udtørring af pels og hud pga. saltvandet, bør man vaske hunden i en god hundeshampoo efterfølgende.

 

Rigtig god tur til stranden til dig og din firbenede ven.